Ordbog – Uafklaret

Noget som ikke er undersøgt eller bearbejdet tilstrækkeligt (endnu), og som derfor ikke er klar og entydig

Hvorfor virker det ikke?​

Der kan være mange årsager til ufrivillig barnløshed. Op mod 20 % af befolkningen oplever infertilitet i perioder eller vedvarende infertilitet. I Danmark er næsten hvert 10. barn kommet til verden efter fertilitetsbehandling, og vi ser det samme billede i resten af den vestlige verden. 

Både manden og kvinden skal undersøges, inden parret kan komme i gang med behandling for barnløshed. Vi arbejder for, at undersøgelse og behandling af barnløshed er så kort, effektiv og målrettet som muligt, under hensyntagen til at det skal være et rimeligt forløb for kvinden, såvel som manden. 

Kvinden

Den væsentligste årsag til, at ufrivillig barnløshed er et stigende problem er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. 

Kvinders fertilitet falder allerede fra 25-års alderen og mange kvinder vil derfor ikke kunne opnå en levedygtig graviditet, efter de er fyldt 40 år.

Andre årsager til infertilitet hos kvinder er:

  • Ægkvaliteten​​
  • Ægløsningsforstyrrelser eller manglende ægløsning, f.eks. pga. sygdomme som PCOS og stofskiftelidelser
  • Lukkede eller forsnævrede æggeledere. Det kan f.eks. være pga. tidligere underlivsbetændelse
  • Andre sygdomme i underlivet, f.eks. endometriose, polypper eller fibromer i livmoderhulen

Endvidere kan livsstilsfaktorer ​som f.eks. rygning og overvægt have negativ indflydelse på fertiliteten.

Manden

Den hyppigste årsag hos mændene er nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller i sæden. De danske mænds sædkvalitet er en af de dårligste i Europa. Mindre end hver fjerde har en optimal sædkvalitet og 15 % har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil have svært ved at gøre en kvinde gravid uden fertilitetsbehandling.

Selvom der kun bruges én sædcelle til befrugtning af ét æg, har antallet af sædceller stor betydning for befrugtningsevnen. 

For manden kan nedsat sædkvalitet være medfødt. Dårlig sædkvalitet kan også skyldes forsnævringer og andre kirurgiske faktorer. Endvidere kan livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, have en negativ indflydelse på fertiliteten.
Endelig kan udsættelse for miljøpåvirkninger såsom varme og organiske opløsningsmidler nedsætte sædkvalitete​n. 

Blog

Vil du gerne fortælle din historie?

Det kan være helende at tale om sine tanker og følelser i forbindelse med den – ofte lange – proces.

Hvad end det er vejen gennem fertilitet eller adoption, er tankerne og følelserne der. 

Anonymitet?

10 + 3 =

Ressourcer

Hvor bliver du af er en podcast i 10 dele, som følger rejse fra at ‘når’ bliver til ‘hvis’. Den følger parret Sabrina og Kristoffer, og deres rejse med ufrivillig barnløshed.

Tabet – fortællinger om at miste sit ufødte barn, sætter fokus på alle de ubegribelige følelser der kommer, når man ikke bare får drømmebarnet. Identitetstab, vrede og de forbudte følelser luftes.

 

Hvornår bliver det vores tur er en håndbog til kvinden, som oplever at ønskebarnet er svært at få. Den har til formål at ruste dig til at navigere i følelser som sorg, stress, skyld og skam, så du kan passe bedst muligt på dig selv igennem et krævende behandlingsforløb.

Lev lille embryo. I denne meget personlige beretning om et langvarigt fertilitetsforløb er du med hele vejen og får indblik i ikke alene de mange forskellige metoder, klinikker og eksperter, som rent praktisk kan hjælpe dig på din egen rejse, men også i alle de følelsesmæssige og fysiske udfordringer, man kommer igennem som kvinde, som par og som partner til en person i fertilitetsbehandling.